STRØJER SAMLINGEN

FYN

1-dages tur

  • 23. juni 2024
  • Pris pr person 895,-
  • Sidste frist for tilmelding 1 måned inden afrejse
  • Ring gerne for ledige pladser

Vi skal opleve

Vi sætter kurs mod Storebæltsbroen og Fyn – nærmere betegnet til Vestfyn, hvor vi skal besøge Strøjer Samlingen, som blev grundlagt af Jørgen Strøjer Hansen for over 40 år siden. Vi skal på en rundvisning med en engageret guide, der med stor viden om den forunderlige bilverden vil formidle fortællingen om Strøjer Samlingens mange unikke og spændende biler.
Vi kommer rundt om både de kongelige biler, klassikere, James Bond bilerne og alle de fantastiske sportsvogne, som for eksempel Lamborghini Aventador, Mercedes SLR og Ferrari F40. Bilerne har enten en god historie, en spændende tidligere ejer eller måske har den været anvendt til et særligt formål, som den koksgrå Aston Martin, der var med i James Bond filmen “Die Another day”. Men vi kan også se nyere sportsvogne som Lamborghini Murcielago, Bentley Continental GT, Fisker Karma og en stribe af Ferrarier fra 1969 til 2002. De mere moderne biler i samlingen tiltrækker især opmærksomhed fra det yngre publikum, mens en gammel Rolls-Royce fra 1930’erne og en Bugatti fra 1920’erne appellerer til entusiaster.
Vi skal også besøge den nyeste garage ”Pitlane”, der rummer yderlige ca. 30 fantastiske og unikke biler. En del af bilerne vil danne rammen om Le-Mans fortællinger og andre interessante historier om Strøjer Samlingens mange klassiske biler.
Efter en masse drømme om en anden bil til garagen derhjemme sætter vi os tilrette i bussen og får pulsen ned igen. Vi kører nu til Helnæs Kro, hvor vi skal nyde vores frokost.
Midt på eftermiddagen kører vi mod Storebæltsbroen, inden vi atter rammer Sjælland.

Prisen er inkl.

  • Bustransport & Bro
  • 1 x Entré til Strøjer Samlingen
  • 1 x Entré til Pitlane
  • 1 x Rundvisning
  • 1 x Frokost på Helnæs Kro
  • Alle udflugter ekskl. entréer med mindre andet er nævnt
  • Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist

Vi gør opmærksom på, at Bilsamlingen ikke er egnet for børn og at bilerne ikke må berøres.
Vi forbeholder os mulighed for om nødvendigt at tilrette programmet efter forholdene samt naturens luner.

Påstigning

  • 06.40 / 17.25 Kalundborg v/ Stationen
  • 07.05 / 16.55 Gørlev v/ Brugsen
  • 07.15 / 16.45 Høng v/ stationen
  • 07.30 / 16.30 Slagelse v/ Bus terminalen
  • 07.15 / 16.45 Fuglebjerg v/ Bus Terminalen
  • 06.50 / 17.10 Næstved v/ Sct. Jørgens Park
  • 08.00 / 16.00 Korsør v/ Caspar Brands Plads

Hjemkomsttiden er kun vejledende.