OM OS

Hvem er vi?

  • Vi er lokale
  • Vi er IKKE de største men…
  • Vi er lidt bedre, lidt sjovere og lidt billigere
  • Vi er specialister i pakkerejser og udflugter
  • Vi er med hele vejen

Om os

  • Det skal være pænt
  • Det skal være overskueligt
  • Det skal være gennemskueligt uden en masse tillæg for udflugter
  • Det skal være uden tillæg at ønske en bestemt plads i bussen

MV Busrejser er et lokalt rejsebureau i Korsør. Vi er ikke de største, men vi gør alt for at være de bedste og yde en fantastisk service.

Hos os er det gæsten, der kommer i første række, uanset om det er på en 1-dags udflugt eller på en længere rejse et sted i Europa.

Tryghed, glæde, hygge og oplevelser har altid været vores mål og naturligvis den personlige kontakt – det er du sikker på at få hos os, for

”Vi er med hele vejen”.

På kontoret sidder Michelle klar ved telefonen. Det er også her, at alle vores rejser og udflugter bliver tilrettelagt, nye fundet på og andre justeret lidt.

Vi laver selv vores katalog og hjemmeside. Dette har vi gjort anderledes fra starten af.

Rejser til Europa/Norden

Vi arrangerer rejser til mange fantastiske destinationer rundt i Europa/Norden, og hvert år prøver vi altid at finde på nye og spændende rejsemål.

Men vi er også specialister i planlægning af pakkerejser og udflugter for både privatpersoner, foreninger, grupper, skoler og virksomheder.

Rejseeksempler Europa

  • Budapest med spa ophold
  • Bruxelles med besøg i EU samt på bryggeri og chokolade fabrik
  • Hygge tur til Harzen
  • Shoppe tur til Berlin

Rejseeksempler Skandinavien

  • Mini Krydstogt fra Stockholm til Helsingfors med Silja Line
  • Cirkusrevyen på Bakken
  • Musik & dans på Rudbøl Grænsekro
  • Shoppetur

Luksus-transport

I bussen Korsør Turist, som også er vores, er det Vagn, der er ”Kaptajn”. Han står for alt og holder den ved lige. Bussen, som er en moderne 4**** Mercedes-benz Tourismo, er en stor del af MV Busrejser.

Vi ved at

  • bussen altid er klar og vedligeholdt
  • bussen er pæn og ren
  • alle køre- og hviletidsbestemmelser bliver overholdt

Bussen er naturligvis forsynet med en lang række bekvemmeligheder, der vil give en behagelig rejse.

 

  • Sikkerhedsseler, fodstøtter, armlæn, god benplads
  • DVD og musikanlæg
  • Køleskab og minikøkken
  • Toilet
  • Klimaanlæg
  • Stik til 220V så telefoner og computere kan oplades under kørslen
  • Gratis Wi-Fi
  • 50 forskudte stole
  • Glas panoramatag

Siddepladser

  • Forespørg om foretrukne ledige siddepladser bestemte steder i bussen

Ruter / påstigning

Rute 1 – Gedser/Rødby

  • 06.45 / 19.25 Fuglebjerg
  • 05.55 / 20.15 Korsør
  • 08.00 / 18.10 Nykøbing
  • 07.10 / 19.00 Næstved
  • 05.35 / 20.25 Ringsted
  • 06.20 / 19.50 Slagelse
  • 07.40 / 18.40 Stensved/afk. 41
  • 05.50 / 20.10 Sorø

Rute 2 – Gedser/Rødby

  • 06.45 / 21.25 Fuglebjerg
  • 05.55 / 22.15 Korsør
  • 08.10 / 20.10 Nykøbing
  • 07.10 / 21.00 Næstved
  • 05.35 / 22.25 Ringsted
  • 06.20 / 21.50 Slagelse
  • 07.40 / 20.40 Stensved/afk. 41
  • 05.50 / 22.10 Sorø

Rute 3 – Sverige

  • 05.55 / 19.00 Fuglebjerg
  • 05.55 / 19.00 Korsør
  • 05.30 / 19.25 Næstved
  • 06.55 / 18.00 Ringsted
  • 06.20 / 18.35 Slagelse
  • 06.40 / 18.15 Sorø

Rute 4 – Jylland/Nordtyskland

  • 07.20 / 17.40 Fuglebjerg
  • 08.00 / 17.00 Korsør
  • 06.55 / 18.05 Næstved
  • 07.00 / 18.00 Ringsted
  • 07.35 / 17.25 Slagelse
  • 07.15 / 17.45 Sorø

Rute 5 – Ærø

  • 09.20 / 16.40 Fuglebjerg
  • 10.00 / 16.00 Korsør
  • 08.55 / 17.05 Næstved
  • 09.00 / 17.00 Ringsted
  • 09.35 / 16.25 Slagelse
  • 09.15 / 16.45 Sorø

Rute 6 – Mini Cruise Oslo

  • 11.55 / 13.25 Fuglebjerg
  • 11.55 / 13.25 Korsør
  • 11.30 / 13.50 Næstved
  • 12.55 / 12.25 Ringsted
  • 12.20 / 13.00 Slagelse
  • 12.40 / 12.40 Sorø

Rute 7 – Bornholm

  • 08.25 / 15.15 Fuglebjerg
  • 08.30 / 15.15 Korsør
  • 08.00 / 15.40 Næstved
  • 09.30 / 14.15 Ringsted
  • 08.55 / 14.50 Slagelse
  • 09.15 / 14.30 Sorø

Rute 8 – Udflugt Nord

  • 08.00 / 17.00 Fuglebjerg
  • 08.00 / 17.00 Korsør
  • 07.35 / 17.25 Næstved
  • 09.00 / 16.00 Ringsted
  • 08.25 / 16.35 Slagelse
  • 08.45 / 16.15 Sorø

Rute 9 – Udflugt Fyn

  • 08.20 / 16.40 Fuglebjerg
  • 09.00 / 16.00 Korsør
  • 07.55 / 17.05 Næstved
  • 08.00 / 17.00 Ringsted
  • 08.35 / 16.25 Slagelse
  • 08.15 / 16.45 Sorø

Rute 10 – Nykøbing F. Revy

  • 10.00 / 20.10 Korsør
  • 11.40 / 18.30 Næstved
  • 11.00 / 19.10 Ringsted
  • 10.25 / 19.45 Slagelse
  • 10.45 / 19.25 Sorø

Rute 11 – Udflugt Bakken og Nord Sj.

  • 09.30 / 19.30 Fuglebjerg
  • 10.00 / 19.00 Korsør
  • 09.00 / 19.50 Næstved
  • 11.00 / 18.00 Ringsted
  • 10.25 / 18.35 Slagelse
  • 10.45 / 18.15 Sorø

Rute 12 – Udflugt Samsø 

  • 06.40 / 20.50 Fuglebjerg
  • 08.00 / 19.30 Gørlev
  • 07.50 / 19.40 Høng
  • 07.10 / 20.20 Korsør
  • 06.15 / 21.15 Næstved
  • 06.55 / 19.50 Ringsted
  • 07.35 / 19.55 Slagelse
  • 07.10 / 19.35 Sorø

Rute 13 – Udflugt Syd

  • 09.00 / 19.10 Korsør
  • 10.40 / 17.30 Næstved
  • 10.00 / 18.10 Ringsted
  • 09.25 / 18.45 Slagelse
  • 09.45 / 18.25 Sorø

Rute 14 – Malmø

  • 07.00 / 18.55 Fuglebjerg
  • 07.00 / 19.00 Korsør
  • 06.35 / 19.20 Næstved
  • 08.00 / 18.00 Ringsted
  • 07.25 / 18.35 Slagelse
  • 07.45 / 18.15 Sorø

Påstigningsadresser

  • Fuglebjerg: Busterminal, 4250 Fuglebjerg
  • Gørlev: Algade (OK Tanken), 4281 Gørlev
  • Høng: Jernbanevej (Stationen), 4270 Høng
  • Korsør: Caspar Brands Plads, 4220 Korsør
  • Nykøbing F: Nørre Blvd. (Cementen), 4800 Nykøbing Falster
  • Næstved: Sct Jørgens Park (Circle K), 4700 Næstved
  • Ringsted: Klosterparks Allé (Skechers), 4100 Ringsted
  • Slagelse: Busterminalen (Ndr. Stationsvej) ,4200 Slagelse
  • Sorø: Kalundborgvej 2, 4180 Sorø (Uno-X)
  • Stensved: P-plads v/afkørsel 41, 4760 Vordingborg

Møde- og hjemkomsttider

  • Mødetiden er altid min. 10 minutter før afgang.
  • Hjemkomsttiderne er med forbehold for ændringer.

Rejsebetingelser

Bestilling og betaling

Bestilling kan ske via www.mvbusrejser.dk, telefonisk, pr. e-mail til info@mvbusrejser.dk eller ved personlig henvendelse på MV Busrejsers kontor. Depositum udgør kr. 800,- pr. person, medmindre andet fremgår af rejsetilbuddet, og betales senest 14 hverdage efter bestilling. Ved betaling accepterer kunden MV Busrejsers rejsebetingelser.
Rejse- og afbestillingsforsikring tegnes særskilt, f.eks. gennem Gouda Rejseforsikring eller et andet forsikringsselskab.
Bestillingen er bindende ved modtagelse af rejsebekræftelsen. Betales depositummet ikke rettidigt, kan MV Busrejser annullere reservationen. Restbeløbet betales senest på fakturaens forfaldsdato. Manglende betaling betragtes ikke som afbestilling og fritager ikke kunden for betalingsforpligtelsen. Ved sen bestilling forfalder hele rejsens pris straks. Afbestilling skal ske skriftligt til info@mvbusrejser.dk og kan ikke foretages telefonisk, via SMS eller sociale medier.

Tillæg og tilkøb

Eventuelt tillæg for enkeltværelse fremgår af den enkelte rejse.
Delt dobbeltværelse tilbydes kun, såfremt det er muligt at finde en passende værelsesfælle.
Eventuelle tilkøb, såsom udflugter, måltider, kahytstyper eller andre tillægsydelser, fremgår af den enkelte rejsebeskrivelse.
Bestilte tilkøb er bindende og kan kun ændres eller annulleres, hvis dette er muligt hos den pågældende samarbejdspartner. Eventuelle omkostninger i forbindelse med ændring eller afbestilling kan blive opkrævet.

Ændring af rejsemål/afrejsedato

Ønsker kunden at ændre rejsemål eller afrejsedato, kan dette ske indtil 56 dage (8 uger) før afrejse mod et administrationsgebyr på kr. 200,- pr. person, forudsat at ændringen er mulig.
Ved ændringer senere end 56 dage før afrejse betragtes dette som en afbestilling af den oprindelige rejse og en ny bestilling. I sådanne tilfælde gælder de til enhver tid gældende afbestillingsbetingelser.

Øvrige ændringer

Af praktiske årsager kan ændring af påstigningssted ikke foretages senere end 7 dage før afrejse.
Ændring af påstigningssted, navneændringer samt øvrige mindre ændringer, der kan gennemføres uden væsentlige ændringer af rejsen, kan foretages mod et administrationsgebyr på kr. 50,- pr. ændring.
Når ændringen er registreret, fremsender MV Busrejser en opdateret rejsebekræftelse eller et ændringsbevis.

Kundens afbestilling af rejsen eller udflugten

Ved afbestilling indtil 50 dage før afrejse er det indbetalte depositum tabt.

Ved afbestilling 49-31 dage før afrejse er 50 % af rejsens samlede pris tabt.

Ved afbestilling 30 dage før afrejse eller senere er rejsens fulde pris tabt.

Endagsudflugter betales fuldt ud ved bestilling og refunderes ikke ved afbestilling.

Ved afbestilling gælder den dato, hvor MV Busrejser modtager kundens gyldige afbestilling i henhold til gældende rejsebetingelser.

Afbestillingsregler Flodkrydstogter

Ved afbestilling mere end 90 dage før afrejse er det indbetalte depositum tabt.

Ved afbestilling 90-61 dage før afrejse er 50 % af rejsens samlede pris tabt.

Ved afbestilling 60 dage før afrejse eller senere er rejsens fulde pris tabt.

Ved afbestilling gælder den dato, hvor MV Busrejser modtager kundens gyldige afbestilling i henhold til gældende rejsebetingelser.

Afbestillings- og rejseforsikring

MV Busrejser anbefaler, at der tegnes både en afbestillingsforsikring og en rejseforsikring. Forsikringer kan f.eks. tegnes gennem Gouda Rejseforsikring eller et andet forsikringsselskab.

En afbestillingsforsikring kan dække udgifter, hvis du bliver nødt til at afbestille din rejse på grund af sygdom eller andre dækningsberettigede årsager.

En rejseforsikring kan bl.a. dække:

  • Hjemtransport ved sygdom eller tilskadekomst.
  • Sygeledsagelse, hvis en medrejsende bliver syg under rejsen.
  • Tilkaldelse eller hjemrejse ved alvorlig sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie.
  • Erstatning ved tyveri, bortkomst eller beskadigelse af bagage, afhængigt af forsikringens dækning.

Rejseforsikring kan tegnes som en enkeltrejseforsikring eller en årsrejseforsikring.

Husk altid at medbringe det blå EU-sygesikringskort på rejser inden for EU/EØS.

Bagageansvar

Deltageren er selv ansvarlig for at medbringe, af- og pålæsse samt kontrollere sin bagage under rejsen. Medicin, værdigenstande og andre nødvendige personlige ejendele bør altid opbevares i håndbagagen.

Eventuelle erstatningskrav vedrørende stjålet, bortkommet eller beskadiget bagage skal rettes til deltagerens eget forsikringsselskab.

Hoteller og kahytter

Alle hoteller og skibe, der benyttes på MV Busrejsers rejser, er nøje udvalgt og som udgangspunkt besigtiget af MV Busrejser eller vores samarbejdspartnere.

Når der i rejsebeskrivelsen står værelse eller kahyt med bad og toilet, menes eget badeværelse og toilet. Badeværelset kan være indrettet med enten bruser eller badekar med bruser.

Ved bestilling senest 40 dage før afrejse tilstræber MV Busrejser indkvartering på det hotel eller i den kahytskategori, der er angivet i rejseprogrammet. Såfremt dette undtagelsesvis ikke er muligt, tilbydes indkvartering på et tilsvarende hotel eller i en tilsvarende kahytskategori.

Pas og visum

Det er kundens eget ansvar at medbringe gyldigt pas, som bør opbevares sikkert i håndbagagen under rejsen.

For danske statsborgere kræves der normalt ikke visum til de rejsemål, som MV Busrejser tilbyder. Såfremt visum eller andre indrejsedokumenter er nødvendige, vil dette fremgå af rejsebeskrivelsen.

Udenlandske statsborgere er selv ansvarlige for at undersøge og opfylde de gældende indrejse-, visum- og transitregler for de lande, rejsen omfatter – herunder også de lande, der passeres undervejs.

Rejsedeltagerens ansvar

Rejsedeltageren er selv ansvarlig for at møde rettidigt på de aftalte mødesteder samt medbringe gyldigt pas og øvrige nødvendige rejsedokumenter.

Manglende fremmøde eller manglende gyldige rejsedokumenter giver ikke ret til tilbagebetaling eller anden godtgørelse.

Rejsedeltageren er forpligtet til at overholde de ordensregler og anvisninger, der gælder for busser, skibe, hoteller og øvrige transportmidler samt at udvise hensyn over for medrejsende, chauffører, rejseledere og personale.

Såfremt en rejsedeltager groft eller gentagne gange tilsidesætter disse regler eller udviser en adfærd, der er til væsentlig gene for øvrige deltagere eller rejsens gennemførelse, forbeholder MV Busrejser sig ret til at udelukke den pågældende fra den videre rejse.

I sådanne tilfælde afholder rejsedeltageren selv alle udgifter til hjemrejse, ophold og øvrige omkostninger, og der ydes ingen refusion eller anden godtgørelse for den afbrudte rejse.

Særligt vedrørende flodkrydstogter

På vores flodkrydstogter følger vi altid anvisninger fra skibets kaptajn og de lokale myndigheder. Der kan derfor opstå ændringer, som ligger uden for MV Busrejsers kontrol.

Sejladsen er afhængig af de aktuelle vejr- og vandforhold. Især usædvanligt høj- eller lavvande, tekniske forhold, sluser eller myndighedspåbud kan medføre ændringer i sejlplanen, havneanløb, udflugter eller transporten mellem destinationerne.

I særlige tilfælde kan det blive nødvendigt, at skibet helt eller delvist fungerer som hotel, mens udflugter og transporter gennemføres med bus eller anden transport. Det kan også være nødvendigt at flytte passagerer til et andet skib eller et hotel på land for en kortere eller længere periode.

Vi tager derfor forbehold for, at program, tidsplaner, udflugter og transport kan blive ændret eller tilpasset med kort varsel. Sådanne ændringer, der skyldes forhold uden for MV Busrejsers kontrol, anses ikke som fejl eller mangler ved rejsen og giver som udgangspunkt ikke ret til erstatning eller kompensation efter pakkerejseloven.

Busstandard

MV Busrejsers rejser gennemføres i moderne 4-stjernede turistbusser med høj komfort og sikkerhed.

Busserne er bl.a. udstyret med:

  • Sikkerhedsseler på alle pladser.
  • Toilet.
  • Klimaanlæg.
  • 230 V-stik ved sæderne til opladning af mobiltelefoner og andre mindre elektroniske enheder.
  • Komfortable hvilesæder med armlæn og fodstøtter. Bemærk, at fodstøtter ikke findes ved alle sæder, herunder på forreste sæderække samt ved sæderne ved køkkenet.
  • Køkken med køleskab og kaffemaskine, så det er muligt at købe kaffe, kolde drikkevarer og lette forfriskninger undervejs.

Vi gør opmærksom på, at udstyr og indretning i enkelte tilfælde kan variere, hvis en anden bus end den planlagte må indsættes.

Forsinkelser

MV Busrejser bestræber sig altid på at gennemføre rejsen efter det annoncerede program og de oplyste tider.

Forsinkelser, der skyldes forhold hos MV Busrejser, søges løst hurtigst muligt og uden unødige udgifter for kunden.

MV Busrejser kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller ændringer, der skyldes forhold uden for vores kontrol, herunder vejrlig, trafikale forhold, vejarbejde, uheld, myndigheders indgreb, færgers eller andre transportørers drift, tekniske forhold eller andre uforudsete hændelser.

Sådanne forhold giver som udgangspunkt ikke ret til erstatning eller anden godtgørelse fra MV Busrejser.

MV Busrejsers ret til at aflyse en rejse

MV Busrejser forbeholder sig ret til at aflyse en rejse i følgende tilfælde:

  1. Ved force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder, som MV Busrejser ikke har indflydelse på, herunder naturkatastrofer, krig eller krigslignende handlinger, terror, epidemier, pandemier, myndigheders indgreb, strejke, lockout eller lignende forhold.
  2. Såfremt det nødvendige minimumsantal deltagere for den pågældende rejse ikke er opnået. I sådanne tilfælde underretter MV Busrejser de tilmeldte deltagere senest 7 dage før afrejse, medmindre andet fremgår af rejsebeskrivelsen.

Ved aflysning efter ovenstående punkter tilbagebetales det indbetalte beløb fuldt ud. Kunden har herudover ikke krav på erstatning eller anden godtgørelse.

Reklamationer

Eventuelle reklamationer vedrørende hotel, kahyt eller andre forhold på rejsen skal fremsættes hurtigst muligt og om muligt straks på stedet til rejselederen eller den lokale repræsentant, så eventuelle fejl eller mangler kan afhjælpes under rejsen.

Såfremt forholdet ikke bliver løst tilfredsstillende under rejsen, skal reklamationen fremsættes skriftligt til MV Busrejser senest 14 dage efter rejsens afslutning.

Såfremt en fejl eller mangel ikke anmeldes under rejsen, kan dette få betydning for muligheden for senere at gøre et krav gældende.

Glemte sager

Efterlysning af glemte sager kan ske telefonisk i MV Busrejsers telefontid mandag–fredag kl. 09.30–16.00 og bør ske hurtigst muligt efter rejsens afslutning.

Efterlysninger, der modtages senere end 7 dage efter hjemkomst, kan ikke forventes behandlet.

Glemte sager kan afhentes i MV Busrejsers kontor i kontorets åbningstid mandag–fredag kl. 09.30–13.30.

MV Busrejser kan desværre ikke påtage sig at fremsende glemte sager.

Ét påstigningssted i hver by

For at sikre en smidig afvikling af rejsen benytter MV Busrejser som udgangspunkt ét fast påstigningssted i hver by. På- og afstigning kan derfor kun ske ved de opsamlingssteder, der er angivet i rejsebeskrivelsen eller den fremsendte rejsebekræftelse.

Vagttelefon

Uden for kontorets åbningstid kan vagttelefonerne +45 22 81 88 84 og +45 28 89 12 72 benyttes ved akutte og vigtige henvendelser i forbindelse med en igangværende rejse.

Kontorets åbningstid:
Mandag–fredag kl. 09.30–13.30

Telefontid:
Mandag–fredag kl. 09.30–16.00


MV Busrejser er medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnr. 3548).

Lovpligtig ansvarsforsikring i henhold til pakkerejseloven er tegnet gennem Gouda Rejseforsikring.

Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer samt ændringer som følge af forhold uden for MV Busrejsers kontrol.

Administrationstillæg og porto

Administrationstillæg

Ud over rejsens pris opkræves et obligatorisk administrationstillæg på kr. 89,- pr. bestilling.

Administrationstillægget dækker bl.a. bidrag til Rejsegarantifonden, den lovpligtige udvidede ansvarsforsikring i henhold til pakkerejseloven samt en del af MV Busrejsers omkostninger til booking, administration og kundeservice.

Porto og ekspeditionsgebyr

Ønsker kunden rejsebeviser, rejsemateriale eller katalog tilsendt med post, opkræves porto og ekspeditionsgebyr efter de til enhver tid gældende satser.

Teknisk arrangør

MV Busrejser
v/ Michelle Királyfalvy

Skovbrinken 30
4220 Korsør

Telefon: +45 22 81 88 84
E-mail: info@mvbusrejser.dk
Web: www.mvbusrejser.dk

CVR-nr.: 33723881

Privatlivspolitik (GDPR) og cookies

Hos MV Busrejser behandler vi dine personoplysninger med respekt og omhu. Uanset om du deltager på en busrejse, et flodkrydstogt eller en anden rejse, forklarer vi her, hvilke personoplysninger vi indsamler, hvorfor vi gør det, hvordan de behandles, og hvilke rettigheder du har.

  1. Hvilke personoplysninger indsamler vi?

For at kunne planlægge og gennemføre din rejse sikkert og korrekt indsamler MV Busrejser de personoplysninger, der er nødvendige, herunder:

  • Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
  • Fødselsdato og eventuelle pasoplysninger, når dette er nødvendigt for den pågældende rejse (f.eks. ved flodkrydstogter eller andre rejser, hvor identifikation er påkrævet).
  • Oplysninger om særlige ønsker eller behov, som du frivilligt vælger at oplyse os om, f.eks. kosthensyn, allergier eller behov for særlig assistance, når det er nødvendigt for rejsens gennemførelse.

Personoplysningerne modtages via vores hjemmeside, telefonisk, pr. e-mail eller ved personlig henvendelse.

  1. Formål med indsamling og behandling

Vi anvender dine personoplysninger til at:

  • Behandle din bestilling og sikre korrekt indkvartering på hoteller og skibe.
  • Udarbejde deltager- og passagerlister til hoteller, rederier, færgeselskaber og øvrige samarbejdspartnere.
  • Videregive de nødvendige personoplysninger til samarbejdspartnere, når dette er nødvendigt for rejsens gennemførelse.
  • Opfylde krav fra myndigheder, f.eks. i forbindelse med udlandsrejser, grænsekontrol eller sikkerhedskrav.

3. Videregivelse af personoplysninger

MV Busrejser videregiver kun de personoplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din rejse.

Oplysninger kan videregives til:

  • Hoteller og overnatningssteder med henblik på korrekt indkvartering.
  • Rederier, færgeselskaber og andre transportører i forbindelse med rejsens gennemførelse.
  • Lokale guider, udflugtsarrangører og øvrige samarbejdspartnere, når det er nødvendigt.
  • Offentlige myndigheder, når dette kræves i henhold til gældende lovgivning.

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjepart til markedsføringsformål.

  1. Opbevaring og sletning

MV Busrejser opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at gennemføre rejsen og opfylde vores retlige forpligtelser, herunder krav efter bogføringsloven og anden gældende lovgivning.

Når oplysningerne ikke længere er nødvendige, slettes eller anonymiseres de på forsvarlig vis.

Vi registrerer og opbevarer kun de personoplysninger, der er nødvendige og relevante for den enkelte rejse.

  1. Dine rettigheder

I henhold til databeskyttelsesforordningen (GDPR) har du en række rettigheder i forhold til de personoplysninger, som MV Busrejser behandler om dig.

Du har bl.a. ret til:

  • At få indsigt i de personoplysninger, vi har registreret om dig.
  • At få urigtige eller ufuldstændige oplysninger rettet.
  • At få dine personoplysninger slettet, når lovgivningen giver mulighed for det.
  • At gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.
  • At anmode om at få udleveret dine personoplysninger i et struktureret og almindeligt anvendt format (dataportabilitet).

Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte MV Busrejser skriftligt på info@mvbusrejser.dk

  1. Cookies og hjemmesidedata

MV Busrejsers hjemmeside anvender cookies for at sikre, at hjemmesiden fungerer korrekt, forbedre brugeroplevelsen og indsamle anonym statistik om brugen af hjemmesiden.

Vi anvender kun statistik- og marketingcookies, hvis du har givet dit samtykke via vores cookiebanner.

Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde dit samtykke ved at ændre dine cookieindstillinger i din browser eller via cookiebanneret på hjemmesiden.

  1. Opdateringer

MV Busrejser forbeholder sig ret til løbende at opdatere denne privatlivspolitik, så den altid er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores behandling af personoplysninger.

Den til enhver tid gældende version vil være tilgængelig på vores hjemmeside.

  1. Klage

Hvis du er utilfreds med MV Busrejsers behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Du har desuden ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du mener, at behandlingen af dine personoplysninger er i strid med databeskyttelseslovgivningen.

MV Busrejser
Cookies - overblik

Vi bruger disse cookies for at give dig en bedre oplevelse her på siden.

tk_ai: Udbudt af mvbusrejser.dk. Udløber når du lukker din browser. Anvendes af administrationsdelen af hjemmesiden (Wordpress/Woocommerce) og gemmer en udelukkende en unik tilfældig id så administration lettes.

moove_gdpr_popup: Udbydes af mvbusrejser.dk. Udløber efter 365 dage. Registrerer om den besøgende har accepteret cookiebanneret, så man undgår, at banneret vises igen ved næste besøg.