MINI CRUISE OSLO

KØBENHAVN – OSLO

3-dages tur

  • Afrejse den 23. maj 2026
  • Opsamling på Sjælland
  • Pris pr person i dobbeltkahyt 2895,-
  • Tillæg for enkelt kahyt 700,-
  • Sidste frist for tilmelding er 35 dage inden afrejse
  • Ring gerne for ledige pladser

Vi skal opleve

Oplev Oslo på et stemningsfuldt minicruise med Go Nordic Cruiseline. Vi sejler med de nyrenoverede skibe Nordic Crown og Nordic Pearl, og undervejs kan du nyde underholdning, barer, restauranter og shopping ombord. I Oslo venter en byrundtur med vores egen bus, hvor vi bl.a. ser Holmenkollen, Kongeslottet og andre seværdigheder. Vi har ca. 6,5 time til egne oplevelser, f.eks. en gåtur på Karl Johan Gate. Glæd dig til en flot sejlads gennem Oslofjorden og en afslappende miniferie med masser af oplevelser.

Dag 1:
Efter endt opsamling kører vi nu til vores hovedstad København, hvor vi går ombord på skibet ca. kl. 14.00 og sejler kl. 16.30. Vi bliver indkvarteret i udvendige kahytter, og herefter er der tid til at se sig omkring på skibet.
Kl. 19.00 mødes vi ved Skagerak Buffet Restaurant, hvor vi både kan nyde udsigten over det åbne hav og samtidig få serveret en lækker buffet med et varieret udvalg af lækre appetitvækkere, en bred vifte af fisk og skaldyr, traditionelle kødretter, varme og kolde forretter, hovedretter, desserter samt oste.
Efter aftensmaden er der mulighed for at besøge f.eks. Club Liva – festlig natklub med musik og underholdning, Salong – cocktail og vinbar, Anker – din nye yndlingspub. Der er naturligvis også Taxfree butik ombord. Er du mere til en svømmetur i en af Oslobådens pools eller afslapning i et spabad, er dette også en mulighed. Ombord er der masser af underholdning lige fra bingo, livemusik, quiz mm.

Dag 2:
Allerede fra morgenstunden kan vi nyde den flotte indsejling gennem Oslofjorden. Den fantastiske morgenbuffet i Skagerak Buffet Restaurant er åben fra kl. 07.00. Vi ankommer kl. 10.00 til Oslo.
Vi skal nu på en sightseeingtur rundt i Oslo, og undervejs kommer vi bl.a. forbi flere af Oslos seværdigheder såsom Holmenkollens skihoptårn, Operaen og Rådhuset.
Hvis man hellere vil rundt på egen hånd, er dette naturligvis også muligt. Skibet lægger til centralt i Oslo, og det tager blot 10-15 minutter at gå til Operaen eller Rådhuset herfra.
Er man mere til en tur på shopping strøget Karl Johan Gate eller et besøg ved slottet, så kan det meste nås til fods på ca. 20 min. Du kan gå med rejselederen eller gå rundt på egen hånd og opleve denne skønne hovedstad.
Vi sejler fra Oslo kl.16.30, og her kan vi igen nyde den flotte udsigt på vej ud af Oslofjorden. Vi mødes kl. 19.00 ved Skagerak Buffet Restaurant til den store lækre aftenbuffet. Aftenen er fri på egen hånd til hygge og samvær.

Dag 3:
Vi ankommer til København kl. 10.00 godt mætte af både oplevelser og den lækre morgenmadsbuffet i Skagerak Buffet Restaurant. Efter en dejlig weekend med hygge og indtryk sætter vi os til rette i bussen og kører hjemad med gode minder i bagagen.

Prisen er inkl.

  • Bustransport & Mini Cruise København-Oslo
  • 2 x Overnatning i udvendig kahyt
  • 2 x Morgenmad i Restaurant Skagerak
  • 2 x Aftenbuffet i Restaurant Skagerak inkl. 1 øl, vand eller gl. vin
  • 1 x Byrundtur i Oslo i vores egen bus
  • Rejseleder på hele turen
  • Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist
  • Alle udflugter ekskl. entréer med mindre andet er nævnt.
  • Med forbehold for ændringer

Skibet: Reception, restauranter, barer, taxfree shopping, cafeer, elevator og swimmingpool.
Kahytter: Havudsigt, fladskærms tv, eget bad og toilet.
Valuta: Norske kroner / Kort

HUSK: Pas /ID

Vi forbeholder os mulighed for om nødvendigt at tilrette programmet efter forholdene samt naturens luner.

Påstigning (rute 6)

  • 11.55 / 13.25 Fuglebjerg
  • 11.55 / 13.25 Korsør
  • 11.30 / 13.50 Næstved
  • 12.55 / 12.25 Ringsted
  • 12.20 / 13.00 Slagelse
  • 12.40 / 12.40 Sorø

Med forbehold for ændringer.

 

Påstigningsadresser

  • Fuglebjerg: Busterminal, 4250 Fuglebjerg
  • Korsør: Caspar Brands Plads, 4220 Korsør
  • Næstved: Sct Jørgens Park (Circle K), 4700 Næstved
  • Ringsted: Klosterparks Allé (Sunset), 4100 Ringsted
  • Slagelse: Busterminalen (Ndr. Stationsvej) ,4200 Slagelse
  • Sorø: Samkørselsplads, Centervej 1, 4180 Sorø
MV Busrejser
Cookies - overblik

Vi bruger disse cookies for at give dig en bedre oplevelse her på siden.

tk_ai: Udbudt af mvbusrejser.dk. Udløber når du lukker din browser. Anvendes af administrationsdelen af hjemmesiden (Wordpress/Woocommerce) og gemmer en udelukkende en unik tilfældig id så administration lettes.

moove_gdpr_popup: Udbydes af mvbusrejser.dk. Udløber efter 365 dage. Registrerer om den besøgende har accepteret cookiebanneret, så man undgår, at banneret vises igen ved næste besøg.