PRAG

BYRUNDTUR – DÉTENICE – SEJLTUR

5-dags tur

  • Afrejse den 14. juni 2026
  • Opsamling på Sjælland
  • Pris pr person i dobbeltværelse 4495,-
  • Tillæg for enkeltværelse 1500,-
  • Sidste frist for tilmelding er 35 dage inden afrejse
  • Ring gerne for ledige pladser

Vi skal opleve

Tag med på en stemningsfuld rejse til en af Europas mest betagende hovedstæder. Prag byder på historiske bygninger, hyggelige torve, brostensbelagte gader og en afslappet atmosfære. Vi bor på det moderne Panorama Hotel Prague beliggende i et roligt område med nem adgang til centrum via metro. Glæd dig til en spændende byrundtur, god tid på egen hånd, mulighed for sejltur på Moldau, festlig tjekkisk folkloreaften og et besøg i den lille by Dětenice, hvor der venter en dag ud over det sædvanlige. En rejse fyldt med sommerstemning, kultur og tjekkisk hygge.

Dag 1:
Vi sejler fra Gedser til Rostock – overfartstiden er ca. 2 timer. Vi kører sydpå gennem Tyskland og med passende pauser undervejs, når vi Prag først på aftenen, hvor vi indkvarteres på vores gode hotel. Efter indkvartering spiser vi aftensmad på hotellet.

Dag 2:
Efter en god nats søvn og dejlig morgenbuffet tager vi på byrundtur til fods i Prags historiske centrum. Her oplever vi den smukke gamle bydel, Karlsbroen, det astronomiske ur, Rådhuspladsen samt en stemningsfuld gåtur gennem det bedste af Den Gyldne Stad. Ved middagstid slutter rundturen af centralt. Herfra er dagen fri. For dem, der har lyst, kan man sammen med rejselederen tage en tur med kabelbane op til Petřín-højen. Her venter en fantastisk udsigt over byen, grønne omgivelser og mulighed for at spise frokost på en lokal restaurant. I aften er der mulighed for at deltage i en hyggelig tjekkisk folkloreaften (tilkøb hjemmefra). En aften med livemusik, folkedans og traditionel middag – alt sammen skyllet ned med fri øl, vin og sodavand. Musikken er festlig, og du risikerer måske at blive lokket med i en kædedans, men det er heldigvis frivilligt. En aften fyldt med god mad og tjekkisk stemning.

Dag 3:
Efter morgenmaden kører vi mod Dětenice (tilkøb hjemmefra) – en lille by med masser af finurligheder! Vi starter med en rundvisning på slottet som imponerer med smuk barok og gyldne sale. Vi Besøger byens stolte bryggeri, hvor de gyldne dråber brygges efter gamle opskrifter. Og slutter med en uforglemmelig middelalderfrokost hvor maden serveres i stearinlysets skær og betjeningen… lad os bare sige, at den er temmelig anderledes end på Panorama! Du kan forvente råb, latter, rustik mad i rigelige mængder, ild og en skål eller to med værten.

Dag 4:
Dagen fri på egen hånd. Man kan udforske byen eller måske benytte hotellets pool, Spa- og wellnesscenter. Dagen byder på en hyggelig 2 timers sejltur på Moldau inkl. buffet med kolde/lune retter, hvor vi får set byen på smukkeste vis fra flodsiden af (tilkøb hjemmefra).

Dag 5:
Efter morgenmaden sætter vi kurs mod Danmark. En oplevelsesrig rejse går på hæld med masser af indtryk, gode minder og måske lidt tjekkisk øl i bagagen.

Prisen er inkl.

  • Bustransport & Færge
  • 4 x Overnatning på Hotel Panorama Prague ****
  • 4 x Morgenbuffet
  • 3 x Aftenbuffet inkl. 1 øl/vand/gl. vin (1. 3. 4. dag)
  • 1 x Byrundtur til fods
  • Rejseleder på hele turen
  • Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist
  • Alle udflugter ekskl. entréer med mindre andet er nævnt
  • Tilkøb
    – Sejltur på Moldau inkl. frokost
    – Tjekkisk folkloreaften inkl. musik, mad og drikke
    – Dětenice inkl. rundvisning, bryggeri og frokost
  • Med forbehold for ændringer

Hotellet: Reception, hæveautomat, wifi, aircondition, elevator, bar, restaurant, indendørs pool, Spa- og wellnesscenter.
Værelser: Gratis toiletartikler, hårtørrer, wifi, aircondition, fladskærms-tv og værdiboks.
Valuta: Czk / Euro / Kort

Påstigning (rute 2)

  • 06.45 / 21.25 Fuglebjerg
  • 05.55 / 22.15 Korsør
  • 08.10 / 20.10 Nykøbing
  • 07.10 / 21.00 Næstved
  • 05.35 / 22.25 Ringsted
  • 06.20 / 21.50 Slagelse
  • 07.40 / 20.40 Stensved/afk. 41
  • 05.50 / 22.10 Sorø

Med forbehold for ændringer.

 

Påstigningsadresser

  • Fuglebjerg: Busterminal, 4250 Fuglebjerg
  • Korsør: Caspar Brands Plads, 4220 Korsør
  • Nykøbing F: Nørre Blvd. (Cementen), 4800 Nykøbing Falster
  • Næstved: Sct Jørgens Park (Circle K), 4700 Næstved
  • Ringsted: Klosterparks Allé (Sunset), 4100 Ringsted
  • Slagelse: Busterminalen (Ndr. Stationsvej) ,4200 Slagelse
  • Sorø: Samkørselsplads, Centervej 1, 4180 Sorø
  • Stensved: P-plads v/afkørsel 41, 4760 Vordingborg
MV Busrejser
Cookies - overblik

Vi bruger disse cookies for at give dig en bedre oplevelse her på siden.

tk_ai: Udbudt af mvbusrejser.dk. Udløber når du lukker din browser. Anvendes af administrationsdelen af hjemmesiden (Wordpress/Woocommerce) og gemmer en udelukkende en unik tilfældig id så administration lettes.

moove_gdpr_popup: Udbydes af mvbusrejser.dk. Udløber efter 365 dage. Registrerer om den besøgende har accepteret cookiebanneret, så man undgår, at banneret vises igen ved næste besøg.