NYTÅR I GRENAA

med Klaus & Servants

3-dages tur

  • 30. dec. 2023 – 1. jan. 2024
  • Pris pr person i dobbeltværelse 5195,-
  • Tillæg for enkeltværelse 1000,-
  • Sidste frist for tilmelding er 1 måned inden afrejse
  • Ring gerne for ledige pladser

Vi skal opleve

Nytår med masser af forkælelse i smukke og naturskønne omgivelser på Hotel Marina i Grenaa. Vi bliver forkælet med lækre retter og skønne vine, champagne og fyrværkeri samt live musik med Klaus & Servants.

1. dag: Efter vi har passeret Storebæltsbroen, fortsætter vi over Fyn til Jylland og videre til Himmelbjerget, hvor vi kan nyde udsigten og vores frokost sandwich. Herefter fortsætter vi til Djursland og vores hotel i Grenaa. Efter indkvartering er der kaffe og kage. Skulle man have lyst, er det gratis at benytte hotellets pool og spa område. Vi mødes til aften og hygger os med en lækker 3 retters menu.

2. dag: Efter en god nats søvn og et dejligt morgenbord kører vi en flot panoramatur i området. Vi får en let frokost undervejs og er tilbage på hotellet igen midt på eftermiddagen. Herefter er resten af dagen fri til afslapning, en gåtur eller måske kunne en tur i hotellets Swimmingpool, Spa, Dampbad eller Sauna friste ?

Vi mødes igen til den store Nytårs Galla, hvor vi starter med Velkomstdrink til Dronningens Nytårstale. Vi får serveret en lækker 5 retters galla menu inkl. vine. Der er lagt op til et brag af en fest, når Klaus & Servants går på scenen, og der bliver rig mulighed for at få rørt danseskoene og stemmebåndet til de velkendte sange.

Kl. 23.59 gør vi os klar til at ønske hinanden godt nytår med champagne og festfyrværkeri. Kl. 01.00 slutter vi en dejlig aften af med natmad, inden vi går til køjs.

3. dag: I dag kan vi sove længe og nyde vores store brunch buffet. Midt på formiddagen pakker vi bussen og siger farvel for denne gang. Vi holder en frokost pause ved Horsens, inden turen går over Fyn mod Sjælland.

Prisen er inkl.

  • Bustransport & Bro
  • 2 x Overnatning på Hotel Marina ***
  • 1 x Morgenbuffet (2.dag)
  • 1 x Stor brunchbuffet (3. dag)
  • 2 x frokost (1.+3. dag)
  • 1 x 3 retters aftenmenu (1. dag)
  • 2 x Kaffe & Kage (1.+2. dag)
  • 1 x Velkomstdrink til Dronningens Nytårstale
  • 1 x Nytårs Galla inkl. 5-retters nytårsmenu med tilhørende vine, fri bar (øl, vin & vand)
  • 1 x Kaffe/te med sødt (2. dag)
  • 1 x Natmad kl. 01.00 (2. dag)
  • Live musik og dans med Klaus & Servants
  • Champagne og nytårsfyrværkeri kl.00.00
  • Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist
  • Hotel info: Restaurant & Bar, gratis wifi, adgang til pool, dampbad & sauna
  • Værelser: Alle værelser er med eget bad/toilet, gratis toiletartikler, wifi og fladskærms-tv

Vi forbeholder os mulighed for om nødvendigt at tilrette programmet efter forholdene samt naturens luner.

Påstigning

  • 07.10 / 17.30 Næstved v/ Sct. Jørgens Park
  • 07.35 / 17.05 Fuglebjerg v/ Bus Terminalen
  • 08.10 / 16.30 Korsør v/ Caspar Brands Plads
  • 07.50 / 16.50 Slagelse v/ Bus Terminalen
  • 07.35 / 17.05 Høng v/ Stationen
  • 07.25 / 17.15 Gørlev v/ Brugsen
  • 07.00 / 17.40 Kalundborg v/ Stationen

Med forbehold for ændringer.