JULEAFTEN PÅ SLOTTET

4-dages tur

  • 23. – 26. december 2023
  • Pris pr person i dobbeltværelse 5795,-
  • Tillæg for enkeltværelse 550,-
  • Sidste frist for tilmelding er 1 måned inden afrejse
  • Ring gerne for ledige pladser

Vi skal opleve

Oplev en stemningsfuld juleaften med alt, der hører sig til og bliv forkælet med lækker mad, gode vine, juleknas og ægte dansk slotshygge.

1. dag: Efter at vi har passeret Storebæltsbroen, går turen over Fyn og videre mod Grønhøj Kro. Kroen har været i familiens eje siden 1864 og drives i dag af 5. generation kromand Gregers Laigaard. På kroen findes også Morten Korchmuseet, som blev etableret i 2013 i kroens staldbygninger. Museet indeholder bl.a. effekter skænket af Morten Korch´s familie. Vi nyder vores frokost, mens vores vært underholder med fællessang. Turen går nu nordpå til Store Restrup Slot, som er flot pyntet op til jul. Herregården blev opført i 1723 af greve Christian Lewetzau som sommerbolig. Om vinteren boede han i byhuset i København, det nuværende Amalienborg. Efter indkvartering skal vi hygge os med Gløgg, kaffe/te og juleknas. Til aften venter der os en lækker 3 retters menu på slottet.

2. dag: I dag er det juleaften. Vi starter dagen med en dejlig morgenbuffet, og herefter tager vi en formiddags tur til Aalborg. Vi skal på en lille byrundtur til fods, hvor vi bl.a. får set Aalborghus Slot, Budolfikirken og Jomfru Ane Gade. Vi kører retur til slottet og nyder vores frokost i de smukke omgivelser. Herefter er der tid til hygge, og senere er der hjemmebag, æbleskiver og knas. Måske et lille hvil er en god ide, inden vi i aften skal hygge os sammen i de flotte omgivelser. Vi starter med en lækker 3 retters julemenu og graver du dybt i risalamanden, ligger der måske en mandelgave og venter. Mætte og glade kan vi nu fortsætte julehyggen med kaffe/te, småkager og juleknas i salonerne. Og der vil naturligvis være sang og dans om juletræet. Har man lyst kan man være med i vores pakkeleg. Du skal blot medbringe en pakke til ca 70,- kr.

3. dag: Efter en dejlig nats søvn og lækker brunch kører vi en hyggelig panorama tur i landskabet. Har du lyst, er der mulighed for at deltage i den stemningsfulde julehøjmesse i Sønderholm kirke. Inventaret bærer præg af at have være herregårdens kirke, dengang der var herrefolk til. Tidligere beboere på herregården ligger fx begravet i store marmorkister bagerst i kirken. Vi kører tilbage til slottet, hvor en traditionel julefrokost venter os. Nu er det måske tid til at spadsere en lille tur eller blot slappe af og nyde stemningen, inden vi mødes til vores afskedsmiddag for denne gang.

4. dag: Efter en lækker brunch er det blevet tid til at sige farvel til Store Restrup Slot. Vi sætter kurs mod Horsens, og ved middagstid får vi en dejlig frokost i Horsens Golfklub, inden turen atter går hjemover via Fyn og Storebæltsbroen.

Prisen er inkl.

  • Bustransport & Bro
  • 3 x Overnatning på Store Restrup Slot ****
  • 3 x Brunch
  • 2 x 3 Retters menu inkl. 1 genstand (1.+3. Dag)
  • 1 x 3 Retters julemenu inkl. 1 genstand (24. Dec.)
  • 2 x Frokostbuffet (2.+3. Dag)
  • 2 x Frokost ( 1.+4. dag)
  • 1 x julekagebuffet med æbleskiver, småkager og juleknas hertil gløgg, kaffe og te (24. Dec.)
  • 2 x Gløgg, kaffe og te og juleknas
  • 1 x Hjemmebagte boller, æbleskiver og juleknas
  • Sang og dans om juletræet
  • 1 x Udflugt til Aalborg
  • 1 x Panoramatur
  • Rejseleder på hele turen
  • Alle udflugter ekskl. entréer med mindre andet er nævnt.
  • Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist
  • Hotel: Reception, gratis wifi, bar & restaurant.
  • Værelser: Bad /toilet, Gratis toiletartikler, hårtørrer & tv.

Vi forbeholder os mulighed for om nødvendigt at tilrette programmet efter forholdene samt naturens luner.

Påstigning

  • 07.10 / 17.30 Næstved v/ Sct. Jørgens Park
  • 07.35 / 17.05 Fuglebjerg v/Bus Terminalen
  • 08.10 / 16.30 Korsør v/ Caspar Brands Plads
  • 07.50 / 16.50 Slagelse v/ Bus Terminalen
  • 07.35 / 17.05 Høng v / Stationen
  • 07.25 / 17.15 Gørlev v/ Brugsen
  • 07.00 / 17.40 Kalundborg v/ Stationen

Med forbehold for ændringer.
Mødetiden er altid min. 10 minutter før afgang.