HARZEN / GOSLAR

5-dages tur

  • 16. – 20. maj + 15. – 19. juli 2024
  • Pris pr person i dobbeltværelse 4995,-
  • Tillæg for enkeltværelse 550,-
  • Sidste frist for tilmelding er 1 måned inden afrejse
  • Ring gerne for ledige pladser

Vi skal opleve

Dag 1: Vi sejler fra Rødby til Puttgarden og med passende pauser undervejs ankommer vi til vores dejlige hotel i Goslar sidst på eftermiddagen. Efter indkvartering er det muligt at gå med rejselederen en lille tur rundt i byen.

Dag 2: Efter en dejlig morgenmads-buffet og måske en svømmetur i hotellets pool skal vi en tur rundt i vores hyggelige by Goslar. Det fine traktortog Bimmelbahn henter os ved hotellet og kører os rundt i de små brostensbelagte gader, langs den gamle bymur, forbi historiske bygninger og kejserpaladset for til sidst at slutte på torvet. Her bliver der tid på egen hånd, måske til at spise frokost på en af de mange hyggelige caféer eller bare nyde de pragtfulde bindingsværkshuse. Harzen er et skattekammer af mineraler, metaller, sølv, kobber, kul, jern og guld. Vi kører senere på dagen med bussen til Rammelsbergminen, som i sin tid gjorde Goslar til en rig by. Her har du mulighed for at blive ført rundt i minegangene med grubebanen, som kører ca. 500 m ind i bjerget. Husk varmt tøj.

Dag 3: Efter morgenmaden går turen til ”Den farverige by” Wernigerode. Her kommer vi forbi rådhuset med de 2 slanke spir, torvet med det nygotiske springvand og ikke at forglemme Wernigerodes mindste hus på 10 kvadratmeter. Turen fortsætter herefter til Tysklands største opdæmmede sø Rappbodetalsperre. Hvis du ikke lider af højdeskræk, har du nu muligheden for at gå over den 458 meter lange kabelhængebro eller måske blot nyde den smukke udsigt med fast grund under fødderne. Vi fortsætter igennem Nationalpark Harz, og sidst på dagen er vi tilbage på hotellet.

Dag 4: I dag skal vi virkelig nyde naturen i Harzen. Vi skal på en smuk sejltur på Okerstausee. Under den ca. 1½ times lange tur nyder vi vores frokost og den helt fantastiske panoramaudsigt. Dette sølandskab er omgivet af bjergskove, kløfter, mystiske huler og brusende vandfald. Vi fortsætter vores tur i det smukke landskab, først til byen Altenau herefter videre til Clausthal-Zellerfeld. Sidste stop bliver i byen Hahnenklee, hvor vi skal se den norske stavkirke. Herefter går turen hjem til Goslar.

Dag 5: På vores sidste dag er der afgang fra hotellet efter morgenmaden, og turen går nu mod Puttgarden. Hvis tiden tillader det, holder vi ved en Grænsebutik, inden vi skal med færgen til Rødby.

Prisen er inkl.

  • Bustransport & Færge
  • 4 x Overnatning på Hotel Der Achterman ****
  • 4 x Morgenmad
  • 4 x Aftensmad
  • 1 x Byrundtur med Traktortog (i Goslar)
  • 1 x Udflugt til Wernigerode
  • 1 x Udflugt til Rammelsberg minen
  • 1 x Sejltur inkl. frokost
  • Rejseleder på hele turen
  • Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist
  • Alle udflugter ekskl. entre med mindre andet er nævnt.

Hotel: Døgnåben reception, elevator, bar, restaurant & swimmingpool.
Værelser: Gratis toiletartikler, hårtørrer, badekåbe, fladskærms-tv, telefon, værdiboks & Minibar.

Vi forbeholder os mulighed for om nødvendigt at tilrette programmet efter forholdene samt naturens luner.

Påstigning

  • 05.30 / 22.30 Kalundborg v/ Stationen 
  • 05.55 / 22.05 Gørlev v/ Brugsen 
  • 05.55 / 22.05 Korsør v/ Caspar Brands Plads 
  • 06.05 / 21.55 Høng v/ Stationen 
  • 06.20 / 21.40 Slagelse v/ Bus Terminalen 
  • 06.45 / 21.25 Fuglebjerg v/ Bus Terminalen 
  • 07.05 / 21.05 Næstved v/ Sct. Jørgens Park 
  • 08.00 / 20.25 Nykøbing F. v/ Cementen 

Med forbehold for ændringer.
Mødetiden er altid min. 10 minutter før afgang.