VADEHAVET
SILD – RØMØ – HØJER – TØNDER
4-dages tur
- Afrejse den 18. maj 2026
- Opsamling på Sjælland
- Pris pr person i dobbeltværelse 4795,-
- Tillæg for enkeltværelse 600,-
- Sidste frist for tilmelding 35 dage inden afrejse
- Ring gerne for ledige pladser
Vi skal opleve
Tag med på en skøn rejse til det sydvestlige Danmark hvor vi skal opleve det storslåede Vadehav. Et enestående naturområde og UNESCO Verdensarv. Vi besøger danske og tyske øer, hyggelige havnebyer og historiske steder. Vi nyder smagsoplevelser, seværdigheder og fortællinger undervejs. Vi bor godt, spiser dejligt og hygger os sammen. Alt foregår i roligt tempo, trygge rammer og med hyggeligt samvær hele vejen.
Dag 1:
Efter opsamling kører vi via Fyn til Esbjerg, hvor vi starter ved det ikoniske monument “Mennesket ved Havet”, inden vi besøger det spændende Fiskeri- og Søfartsmuseum, der byder på både akvarier, udstillinger og sæler. Til frokost nyder vi et lækkert måltid på den hyggelige Café M/S Smag. Om eftermiddagen fortsætter vi til Kammerslusen, hvor diger og hav mødes – et flot og karakteristisk punkt i det vestjyske landskab. Sidst på dagen ankommer vi til Vadehavshotellet, hvor vi bliver indkvarteret og senere nyder en dejlig 3-retters middag i godt selskab.
Dag 2:
Efter morgenbuffeten kører vi til Havneby på Rømø, hvor færgen bringer os til den tyske ø Sild (Sylt) – kendt for sine brede strande, elegante badebyer og rå natur. Vi kører en ø-rundtur, hvor vi oplever steder som Kampen, Westerland og Hörnum. Undervejs spiser vi en god frokost på en lokal restaurant. Om eftermiddagen kører vi med det særprægede biltog over dæmningen tilbage til fastlandet, en naturskøn og anderledes oplevelse. Retur på hotellet slutter vi dagen af med lækker aftensmad og hygge.
Dag 3:
Vi starter med morgenmad og kører til Rømø, hvor vi ser den smukke Rømø Kirke, oplever havnemiljøet i Havneby og tager en tur til Lakolk Strand – en af Europas bredeste. Dernæst besøger vi det traditionsrige Højer Pølser, hvor vi hører den spændende historie bag pølsemageriet og spiser en velsmagende frokost i deres egen café – naturligvis baseret på stedets egne specialiteter. Der bliver også mulighed for at købe lidt lækkert med hjem fra butikken. Vi besøger herefter Tønder Kunstmuseum, som både rummer samtidskunst og en flot udstilling med Hans J. Wegners ikoniske møbeldesign. Herefter besøger vi Fleggaard, hvor der bliver mulighed for at handle. Vi er retur på hotellet sidst på eftermiddagen.
Dag 4:
Efter morgenmaden pakker vi bussen og siger farvel til marsken. På hjemvejen besøger vi den historiske Tørning Mølle, hvor vi får en spændende rundvisning og fortælling om møllens historie. Vi spiser frokost i møllens café, inden vi fortsætter mod Sjælland med bagagen fyldt af gode minder fra Sønderjylland.
Prisen er inkl.
- Bustransport, bro, færge & biltog
- 3 x Overnatning på Vadehavshotellet ***
- 3 x Morgenbuffet på Vadehavshotellet ***
- 3 x 3-retters menu på Vadehavshotellet ***
- 1 x Entré til Fiskeri & Søfarts museet inkl. frokost
- 1 x Udflugt til Sild/Sylt inkl. færge & biltog
- 1 x Frokost på Sild/Sylt
- 1 x Udflugt til Rømø
- 1 x Besøg hos Højer Pølser inkl. frokost
- 1 x Entré på Tønder Kunstmuseum
- 1 x Besøg hos Fleggaard
- 1 x Entré, rundvisning & frokost på Tørning Mølle
- Rejseleder på hele turen
- Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist
- Alle udflugter ekskl. entréer med mindre andet er nævnt
- Med forbehold for ændringer
Vi forbeholder os mulighed for om nødvendigt at tilrette programmet efter forholdene samt naturens luner.
Hotellet: Reception, restaurant & bar.
Værelser: Eget badeværelse m/toilet & bad, gratis toiletartikler, tv & gratis wifi.
Valuta: Danske kroner/ Kort
HUSK PAS
Påstigning (rute 4)
- 07.20 / 17.40 Fuglebjerg
- 08.00 / 17.00 Korsør
- 06.55 / 18.05 Næstved
- 07.00 / 18.00 Ringsted
- 07.35 / 17.25 Slagelse
- 07.15 / 17.45 Sorø
Hjemkomsttiden er kun vejledende.
Påstigningsadresser
- Fuglebjerg: Busterminal, 4250 Fuglebjerg
- Korsør: Caspar Brands Plads, 4220 Korsør
- Næstved: Sct Jørgens Park (Circle K), 4700 Næstved
- Ringsted: Klosterparks Allé (Sunset), 4100 Ringsted
- Slagelse: Busterminalen (Ndr. Stationsvej) ,4200 Slagelse
- Sorø: Samkørselsplads, Centervej 1, 4180 Sorø




