SAUERLAND
NATUR – BAD BERLEBURG – SEJLTUR
5-dags tur
- Afrejse den 14. september 2026
- Opsamling på Sjælland
- Pris pr person i dobbeltværelse 5595,-
- Tillæg for enkeltværelse 630,-
- Sidste frist for tilmelding er 35 dage inden afrejse
- Ring gerne for ledige pladser
Vi skal opleve
Tag med på en oplevelsesrig rejse til det grønne Sauerland – et landskab med bløde bakker, skovklædte dale og idylliske søer. Vi besøger det historiske Schloss Berleburg med dansk forbindelse, oplever en stemningsfuld sejltur på Möhnesee med frokost ombord, udforsker den charmerende by Schmallenberg og får indblik i regionens stolte bryggetraditioner. Rejsen byder på både naturoplevelser og kulturhistorie krydret med gode måltider, komfortabel indkvartering og en behagelig atmosfære på Sauerland Stern Hotel ****.
Dag 1:
Vi sejler fra Rødby til Puttgarden. Herfra går turen gennem Nordtyskland med passende pauser undervejs. Sidst på eftermiddagen når vi frem til Sauerland Stern Hotel **** i Willingen, hvor vi bliver indkvarteret. Om aftenen nyder vi en dejlig middag på hotellet med ad libitum drikkevarer til maden.
Dag 2:
Efter en god nats søvn og morgenbuffet kører vi til den hyggelige kurby Bad Berleburg.
Vi besøger det imponerende Schloss Berleburg, som er hjemsted for fyrsteslægten Sayn-Wittgenstein. Slottet har en særlig dansk forbindelse, da prinsesse Benedikte – søster til Dronning Margrethe – i mange år har haft sin bolig her. I dag er det hendes søn, Prins Gustav zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, der bor og driver stedet. Vi besøger slottets smukke park, hvor vores rejseleder fortæller om stedets historie og forbindelsen til Danmark. Efterfølgende går vi en byrundtur i Bad Berleburg, og derefter bliver der tid på egen hånd til at udforske byen og måske finde en hyggelig cafe til frokost. Vi vender tilbage til hotellet sidst på eftermiddagen.
Dag 3:
Dagens udflugt går til det smukke Sauerland-Seen. Vi kører gennem grønne landskaber til Möhnesee. Her skal vi på en 2-timers sejltur på den naturskønne sø. Turen starter ved den imponerende Sperrmauer-dæmning. Undervejs kan vi nyde roen, udsigten og det smukke sølandskab. Ombord serveres en lækker frokost, mens vi sejler gennem nogle af Sauerlands mest idylliske omgivelser. Efter sejlturen kører vi ad smukke veje retur mod hotellet, og naturligvis gør vi holdt undervejs for en hyggelig kaffepause.
Dag 4:
Vi kører til Schmallenberg, en af Sauerlands smukkeste byer, med gamle bindingsværkshuse og charmerende gader. Vi går en lille byrundtur, og der bliver også mulighed for frokost på egen hånd på en af de hyggelige caféer. Om eftermiddagen besøger vi et lokalt bryggeri, hvor vi får en guidet rundvisning og smagsprøver på de lokale øl. En hyggelig oplevelse der giver indblik i Sauerlands stolte bryggetraditioner. Om aftenen nyder vi dagens sidste middag på hotellet.
Dag 5:
Efter morgenmad pakker vi bussen og begiver os nordpå. Vi er tilbage på Sjælland midt på aftenen – fulde af gode minder, smukke søer, historiske byer og oplevelser.
Prisen er inkl.
- Bustransport & Færge
- 4 x Overnatning på Sauerland Stern Hotel ****
- 4 x Morgenbuffet på Sauerland Stern Hotel ****
- 4 x Middag inkl. ad libitum drikkevarer 18-20.00
- 1 x Byrundtur i Schmallenberg
- 1 x Udflugt til Bad Berleburg
- 1 x Udflugt til lokalt bryggeri
- 1 x Sejltur på Möhnesee inkl. frokost
- Rejseleder på hele turen
- Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist
- Alle udflugter ekskl. entréer med mindre andet er nævnt
- Med forbehold for ændringer
Hotellet: Reception, wifi, elevator, bar, restaurant, indendørs pool & wellness.
Værelser: Gratis toiletartikler, hårtørrer, wifi, fladskærms-tv, værdiboks & balkon.
Valuta: Euro / Kort
HUSK: Pas
Påstigning (rute 1)
- 06.45 / 19.25 Fuglebjerg
- 05.55 / 20.15 Korsør
- 08.00 / 18.10 Nykøbing
- 07.10 / 19.00 Næstved
- 05.35 / 20.25 Ringsted
- 06.20 / 19.50 Slagelse
- 07.40 / 18.40 Stensved/afk. 41
- 05.50 / 20.10 Sorø
Med forbehold for ændringer.
Påstigningsadresser
- Fuglebjerg: Busterminal, 4250 Fuglebjerg
- Korsør: Caspar Brands Plads, 4220 Korsør
- Nykøbing F: Nørre Blvd. (Cementen), 4800 Nykøbing Falster
- Næstved: Sct Jørgens Park (Circle K), 4700 Næstved
- Ringsted: Klosterparks Allé (Sunset), 4100 Ringsted
- Slagelse: Busterminalen (Ndr. Stationsvej) ,4200 Slagelse
- Sorø: Samkørselsplads, Centervej 1, 4180 Sorø
- Stensved: P-plads v/afkørsel 41, 4760 Vordingborg






