NYTÅR I BARLINEK

4-dags tur

  • Afrejse den 30. december 2026
  • Opsamling på Sjælland
  • Pris pr person i dobbeltværelse 5595,-
  • Tillæg for enkeltværelse 0,-
  • Sidste frist for tilmelding er 35 dage inden afrejse
  • Ring gerne for ledige pladser

Vi skal opleve

Barlinek danner de perfekte rammer om nogle hyggelige nytårsdage med god mad, wellness, live musik og all inclusive i skønne omgivelser. Vi rejser i vores 4-stjernede turistbus mod Polen, hvor afslappende dage, hyggeligt samvær og en festlig nytårsaften venter os. Under opholdet bor vi på det dejlige Hotel Alma*** smukt beliggende ved Barlinek Sø, og med både pool, wellness og god mad er alt lagt til rette for en skøn afslutning på året. Vi oplever også den spændende havneby Stettin med historiske bygninger og gode shoppingmuligheder, inden vi fejrer årets sidste aften med nytårsgalla, live musik og dans til langt ud på natten.

Dag 1:
Vi starter rejsen fra Sjælland og kører mod Gedser, hvor færgen til Rostock venter os. Ombord nyder vi en lækker all inclusive brunchbuffet. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Hotel Alma ***, hvor vi skal bo de næste 3 nætter. På hotellet er der ad libitum kaffe, te, juice og vand fra kl. 07.00-22.00. Om aftenen samles vi til middag.

Dag 2:
Efter morgenbuffeten tager vi til Stettin, hvor vi på en byrundtur oplever blandt andet det imponerende Pommerske Hertugslot, Stettin Philharmonic, Haken-terrasserne, de historiske byporte samt det moderne Galaxy Shopping Center. Der bliver også tid på egen hånd i centrum, inden vi vender tilbage til Barlinek. Her venter en hyggelig frokost, og resten af eftermiddagen kan bruges på afslapning, wellness, en svømmetur i poolen eller måske en lille gåtur ved søen inden årets store fest. Kl. 18.00 samles vi til Kongens Nytårstale med et glas bobler, inden vi gør klar til en festlig nytårsaften. Fra kl. 19.00 begynder den store nytårsgalla, hvor vi bliver forkælet med en stor nytårsbuffet med både kolde og varme retter, live musik og dans helt frem til kl. 02.30. Hele aftenen er der all inclusive bar med øl, vin, bobler, whisky, brandy og vodka. I løbet af aftenen venter der også nytårsoverraskelser og lotteri med spændende præmier. Til natmad serveres der traditionel gullaschsuppe. Hotellet har valgt en nytårsfejring uden fyrværkeri af hensyn til naturen og områdets dyr, og i stedet samles gæsterne i havestuen og ønsker hinanden godt nytår med bobler.

Dag 3:
Efter en festlig nytårsaften kan vi sove længe og nyde en lækker brunch. Senere tager vi på en panoramatur rundt om den smukke Barlinek sø, inden vi vender tilbage til hotellet, hvor frokosten serveres. Resten af dagen er til fri disposition. Om aftenen samles vi igen til middag på hotellet.

Dag 4:
Efter morgenbuffeten pakker vi bussen og tager afsked med Barlinek efter nogle hyggelige og festlige nytårsdage. Vi kører mod Rostock, hvor færgen bringer os retur til Danmark. Tak for denne gang – og på gensyn til nye oplevelser.

Prisen er inkl.

  • Bustransport & Færge
  • 1 x Brunch all inkl. på Scandlines (dag 1)
  • 3 x Overnatning på Hotel Alma ***
  • 2 x Morgenbuffet på Hotel Alma ***
  • 1 x Nytårsbrunch med mousserende vin
  • 1 x Sød overraskelse – chokoladefontæne
  • 2 x frokost inkl. ad libitum fadøl (2.+3. dag)
  • 2 x Middag inkl. ad libitum øl, vin, vand 18-22.00
  • 1 x Nytårs galla inkl. live musik, stor nytårsbuffet med kolde og varme retter, ad libitum øl, vin, vand, bobler, vodka, brandy og whisky 18.00-02.30, nytårslotteri med præmier og natmad
  • 1 x Udflugt til Stettin
  • 1 x Panoramatur rund om Barlinek sø
  • Rejseleder på hele turen
  • Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist
  • Alle udflugter ekskl. entréer med mindre andet er nævnt
  • Med forbehold for ændringer

Hotellet: Reception, wifi, elevator, bar, restaurant, indendørs pool, Spa- og wellnesscenter og have.
Værelser: Eget badeværelse m/toilet, bad samt hårtørrer, badekåbe, fladskærms-tv og gratis wifi.
Valuta: Pln / Euro / Kort

Påstigning (rute 1)

  • 06.45 / 19.25 Fuglebjerg
  • 05.55 / 20.15 Korsør
  • 08.00 / 18.10 Nykøbing
  • 07.10 / 19.00 Næstved
  • 05.35 / 20.25 Ringsted
  • 06.20 / 19.50 Slagelse
  • 07.40 / 18.40 Stensved/afk. 41
  • 05.50 / 20.10 Sorø

Med forbehold for ændringer.

 

Påstigningsadresser

  • Fuglebjerg: Busterminal, 4250 Fuglebjerg
  • Korsør: Caspar Brands Plads, 4220 Korsør
  • Nykøbing F: Nørre Blvd. (Cementen), 4800 Nykøbing Falster
  • Næstved: Sct Jørgens Park (Circle K), 4700 Næstved
  • Ringsted: Klosterparks Allé (Sunset), 4100 Ringsted
  • Slagelse: Busterminalen (Ndr. Stationsvej) ,4200 Slagelse
  • Sorø: Samkørselsplads, Centervej 1, 4180 Sorø
  • Stensved: P-plads v/afkørsel 41, 4760 Vordingborg
MV Busrejser
Cookies - overblik

Vi bruger disse cookies for at give dig en bedre oplevelse her på siden.

tk_ai: Udbudt af mvbusrejser.dk. Udløber når du lukker din browser. Anvendes af administrationsdelen af hjemmesiden (Wordpress/Woocommerce) og gemmer en udelukkende en unik tilfældig id så administration lettes.

moove_gdpr_popup: Udbydes af mvbusrejser.dk. Udløber efter 365 dage. Registrerer om den besøgende har accepteret cookiebanneret, så man undgår, at banneret vises igen ved næste besøg.