DRESDEN
SPREEWALD – BASTEI – HRENSKO
5-dages tur
- Afrejse den 20. juli 2026
- Opsamling på Sjælland
- Pris pr person i dobbeltværelse 5795,-
- Tillæg for enkeltværelse 750,-
- Sidste frist for tilmelding er 35 dage inden afrejse
- Ring gerne for ledige pladser
Vi skal opleve
Dresden er en af Tysklands smukkeste byer – også kaldet Elbens Firenze – med barokarkitektur, spændende historie og den imponerende Frauenkirche. På denne rejse kombineres storbyens kultur med smuk natur: Vi oplever Bastei-klipperne i Saksiske Schweiz, sejler i Spreewalds kanaler og besøger fæstningen Königstein. Undervejs venter hyggelige stunder, historiske fortællinger og god tid til at nyde stemningen. Vi runder desuden Tjekkiet med et besøg i grænsebyen Hřensko, hvor der er mulighed for både frokost, boder og en velfortjent lokal øl. Rejsen byder på en flot kombination af kultur, natur og hyggeligt samvær.
Dag 1:
Vi kører fra Sjælland til Gedser, hvor der under overfarten til Rostock er mulighed for at tilkøbe en lækker brunch. Turen fortsætter derefter gennem Tyskland mod Dresden, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Vi indkvarteres på det indbydende 4* Bilderberg Bellevue Hotel med skøn beliggenhed ved Elben, biergarten og pool. Om aftenen mødes vi til fælles middag på hotellet, der serverer en 3-retters menu eller buffet.
Dag 2:
Vi starter dagen med en byrundtur i Dresden og ser bl.a. Frauenkirche, Zwinger og Semperoperaen. Efter frokost er der mulighed for at tage en smuk sejltur på Elben fra Dresden til slotsbyen Pillnitz og nyde udsigten til flodens grønne bredder og de elegante villaer langs ruten. Fra Pillnitz kører vi videre til de imponerende Bastei-klipper i Saksiske Schweiz. Her oplever vi den berømte klippebro og den fantastiske udsigt over Elbdalen. Sidst på dagen returnerer vi til Dresden.
Dag 3:
I dag går turen til det enestående naturområde Spreewald, der er på UNESCO’s liste over biosfærereservater. Vi sejler en rolig tur i de traditionelle kahne-både gennem de små kanaler omgivet af skov, enge og landsbyer. Her møder vi Sorbernes kultur og får selvfølgelig også smagt på de kendte Spreewald-agurker. Frokost er inkluderet undervejs. Tilbage i Dresden kan man nyde lidt fritid, inden vi samles igen til aftensmad på hotellet.
Dag 4:
Vi besøger den imponerende fæstning Königstein, der troner højt over Elben. Med det lille tog kan man køre fra parkeringspladsen op til indgangen, hvor rejselederen vil fortælle om fæstningens spændende historie bl.a. den berømte brønd, som er en af Europas dybeste. Herefter fortsætter vi til Hřensko på den tjekkiske side af grænsen. Den lille by er omgivet af smuk natur og kendt for sine boder og caféer, hvor der er tid til frokost på egen hånd og måske en lokal tjekkisk øl. Sidst på eftermiddagen kører vi retur til Dresden.
Dag 5:
Efter morgenmaden pakker vi bussen og tager afsked med Dresden. Vi sætter kurs mod Danmark efter fem oplevelsesrige dage med kultur, natur og hyggeligt samvær.
Prisen er inkl.
- Bustransport & Færge
- 4 x Overnatning på Bilderberg Bellevue Hotel ****
- 4 x Morgenbuffet på Bilderberg Bellevue Hotel ****
- 4 x 3-retters/buffet på Bilderberg Bellevue Hotel ****
- 1 x Byrundtur i Dresden
- 1 x Sejltur på Spree inkl. frokost
- 3 x Udflugter: Königstein – Hřensko – Bastei
- Rejseleder på hele turen
- Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist
- Alle udflugter ekskl. entréer med mindre andet er nævnt
Tilkøb
- Brunch all inkl. på Scandlines (dag 1)
- Aftenbuffet all inkl. på Scandlines (dag 5)
- Sejltur på Elben (dag 2)
Hotellet: Reception, wifi, elevator, bar, restaurant, pool & wellness
Værelser: Eget badeværelse m/toilet, bad samt hårtørrer, fladskærms-tv og gratis wifi.
Valuta: Euro / Kort
Vi forbeholder os mulighed for om nødvendigt at tilrette programmet efter forholdene samt naturens luner.
Påstigning (rute 2)
- 06.45 / 21.25 Fuglebjerg
- 05.55 / 22.15 Korsør
- 08.10 / 20.10 Nykøbing
- 07.10 / 21.00 Næstved
- 05.35 / 22.25 Ringsted
- 06.20 / 21.50 Slagelse
- 07.40 / 20.40 Stensved/afk. 41
- 05.50 / 22.10 Sorø
Påstigningsadresser
- Fuglebjerg: Busterminal, 4250 Fuglebjerg
- Korsør: Caspar Brands Plads, 4220 Korsør
- Nykøbing F: Nørre Blvd. (Cementen), 4800 Nykøbing Falster
- Næstved: Sct Jørgens Park (Circle K), 4700 Næstved
- Ringsted: Klosterparks Allé (Sunset), 4100 Ringsted
- Slagelse: Busterminalen (Ndr. Stationsvej) ,4200 Slagelse
- Sorø: Samkørselsplads, Centervej 1, 4180 Sorø
- Stensved: P-plads v/afkørsel 41, 4760 Vordingborg
















