PRAG

5-dages tur

  • 10. – 14. juni 2020
  • Pris pr person i dobbeltværelse 3995,-
  • Tillæg for enkeltværelse 650,-
  • Sidste frist for tilmelding er 1 måned inden afrejse

Vi skal opleve

1. Dag: Vi sejler fra Gedser til Rostock og kører ned igennem Tyskland til Tjekkiet. Vi er fremme ved vores hotel i Prag først på aftenen, hvor vi får vores værelser, og derefter skal vi have aftensmad.

2. Dag: Efter en god nats søvn og en dejlig morgenbuffet skal ud at opleve Prag på en by-rundtur til fods. Bussen sætter os af så tæt på centrum som muligt. Vi starter på Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen) og kommer forbi mange spændende steder undervejs: Krudttårnet, Rådhuspladsen med det astronomiske ur, den jødiske bydel og til sidst slutter vi ved floden på Karlsbroen. I kan fortsætte på egen hånd eller gå med rejselederen til en nærliggende cafe, hvor vi kan spise frokost (for egen regning). Til aften kører bussen os ned til floden, hvor vi skal nyde en 2 timers sejltur på Moldau. Mens vi nyder bådens buffet med kolde/lune retter samt dessert, får vi set byen på smukkeste vis og vi skal også passere en sluse undervejs.

3. Dag: Efter morgenmaden kører vi til Karlstejn, som ligger ca. 30 km sydvest for Prag. Her vil der være rig mulighed for at handle krystal til meget fordelagtige priser i forhold til dem vi ser i Prag samt måske at købe en lille souvenir med hjem. Det er også muligt at komme helt op til Karlstejn Slot. Man kan gå, køre i hestevogn eller tage med Taxa ( mod betaling ). For dem der har lyst, spiser vi frokost sammen for egen regning. Derefter retur til hotellet, hvor vi lige kan slappe af et par timer, inden vi skal til en festlig Tjekkisk folklore aften med lokal Middags menu samt øl, vin og vand ad libitum.

4. Dag: I dag er der mulighed for at komme med på en tur til marked, hvor der kan gøres en handel eller 2. Ønsker man ikke det, er der også et stort indkøbscenter lige ved siden af vores hotel med mulighed for at shoppe og spise sin frokost. Det er også muligt at benytte hotellets swimmingpool/spa bad og nyde udsigten over Prag by imens. Dagen fri på egen hånd inden vi mødes på hotellet til aftensmad.

5. Dag: Efter morgenmaden går turen mod Danmark.

Prisen er inkl.

  • Bustransport & Færge
  • 4 x Overnatning på Panorama Hotel Prague****
  • 4 x Morgenbuffet
  • 2 x Aftensmad på hotellet
  • 1 x Tjekkisk folklore aften inkl. Middag & vin, øl & vand ad libitum
  • 1 x Aften sejltur på Moldau inkl. Aften buffet
  • 1 x Udflugt til Karlstejn
  • 1 x Byrundtur til fods
  • Rejseleder på hele turen
  • Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist

Vi forbeholder os mulighed for om nødvendigt at tilrette programmet efter forholdene samt naturens luner.

Påstigning

  • 5.40 / 21.50 Stenlille v/ stationen
  • 6.00 / 21.40 Sorø v/ Elmebjergvej
  • 6.00 / 21.30 Korsør v/ Caspar Brands Plads
  • 6.50 / 20.45 Fuglebjerg v/Bus Terminalen
  • 6.30 / 21.00 Slagelse v/ Bus Terminalen
  • 7.10 / 20.25 Næstved v/ Sct. Jørgens Park
  • 8.15 / 19.30 Nykøbing F. v/ Stationen

Med forbehold for ændringer