PRAG – BRATISLAVA – WIEN

8-dages tur

  • 26. april – 3. maj 2021
  • Pris pr person i dobbeltværelse 6995,-
  • Tillæg for enkeltværelse 1100,-
  • Sidste frist for tilmelding er 1 måned inden afrejse

Vi skal opleve

1. Dag: Efter indkvartering på hotellet i Prag mødes vi og går en lille tur i området. Til aften spiser vi sammen på hotellet.

2. Dag: Vi skal ud at opleve Prag på en byrundtur til fods. Bussen sætter os af så tæt på centrum som muligt. Vi starter på Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen) og kommer forbi mange spændende steder undervejs: Krudttårnet, Rådhuspladsen med det astronomiske ur og til sidst slutter vi ved floden på Karlsbroen.

3. Dag: I dag kører bussen os ned til floden, hvor vi skal nyde en 2 timers sejltur på Moldau. Mens vi nyder bådens buffet med kolde/lune retter samt dessert, får vi set byen på smukkeste vis, og vi skal også passere en sluse undervejs. Eftermiddagen er fri på egen hånd.

4. Dag: Efter morgenmaden pakker vi bussen og sætter kurs mod Bratislava. Vi bor meget centralt helt ned til Donau, få minutters gang fra den gamle bydel. Efter indkvartering går vi sammen med rejselederen på en byrundtur, hvor vi bl.a. kommer forbi Nationalteateret, Skt. Michaels byport, det gamle rådhus og Bratislavas slot.

5. Dag: Nu går turen til den smukke hovedstad Wien. Vi kører til den kejserlige sommerresidens Schönbrunn, hvor der vil være en guidet rundvisning. Her oplever vi nogle af de ca. 1700 værelser, der er på slottet. Det er en fantastisk oplevelse at fornemme den rigdom og pragt, der har været til stede i det historiske Wien. Om eftermiddagen vil der være tid til at opleve Wien på egen hånd.

6. Dag: I dag skal vi på en byrundtur i bussen og senere til fods, vi kommer bl.a. forbi Parlamentet, Operaen, Hofburg, Rådhuset, Børsen og Belvedere.

7. Dag: Vi pakker bussen og siger på gensyn Wien, nu går turen mod vores overnatnings hotel i Tyskland.

8. Dag: Vi sætter kurs mod Danmark efter morgenmaden.

Prisen er inkl.

  • Bustransport & Færge
  • 3 x Overnatning på Panorama Hotel Prague****
  • 1 x Overnatning på Hotel Devín**** Bratislava
  • 2 x Overnatning på Leonardo Vienna****
  • 1 x Overnatning på Hotel Belmondo****
  • 7 x Morgenbuffet
  • 7 x Aftensmad på hotellet
  • 1 x Sejltur på Moldau inkl. frokost buffet
  • 3 x Byrundtur ( Prag – Bratislava – Wien )
  • 1 x Rundvisning på Schönbrunn
  • Rejseleder på hele turen
  • Alle udflugter ekskl. entréer med mindre andet er nævnt
  • Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist

Vi forbeholder os mulighed for om nødvendigt at tilrette programmet efter forholdene samt naturens luner.

Påstigning

  • 5.55 / 20.20 Stenlille v/ stationen
  • 6.00 / 20.10 Korsør v/ Caspar Brands Plads
  • 6.30 / 19.45 Slagelse v/ Bus Terminalen
  • 6.50 / 19.25 Fuglebjerg v/ Bus Terminalen
  • 7.10 / 19.05 Næstved v/ Sct. Jørgens Park
  • 8.15 / 18.00 Nykøbing F. v/ Cementen

Med forbehold for ændringer.

Afgang Gedser kl. 09.00 – Afgang Rostock kl. 17.45.
Hjemkomsttiderne er med forbehold for ændringer.
Mødetiden er altid min. 10 minutter før afgang.