ESBJERG & FANØ

1-dages tur

  • Søndag den 2. august 2020
  • Pris pr person 775,-
  • Sidste frist for tilmelding er 1 måned inden afrejse

Vi skal opleve

Vi starter turen med at nyde et rundstykke m/ ost og en kop kaffe i bussen.

Vi kører over Storebæltsbroen og videre til Esbjerg, hvor vi skal med færgen til Fanø, turen tager 12 minutter. På Fanø ligger færgen til i Nordby, som er en af de i alt 3 byer, der findes på Øen.

Fanø er også en del af Nationalpark Vadehavet. Den danske del af vadehavet blev optaget på UNESCO´S verdensarvsliste i 2014. Fanøs beliggenhed lidt vest for Esbjerg – uden fast forbindelse til et kontinent – gør, at der er flere dyrearter, som ikke findes på Fanø og flere dyrearter er importeret til øen. Der er dyrearter som slet ikke kan trives på øen, da Fanø jo ret beset bare er én stor revle, som er blevet til en klit. Bussen kommer rundt på øen mens rejselederen fortæller om Fanø´s historie.
Vores frokost skal vi nyde på Fanø Krogaard, her venter en dejlig buffet.

Vi sejler nu tilbage til Esbjerg, hvor vi skal en tur forbi Mennesket ved havet, i folkemunde kaldet ”De 4 hvide mænd”.
Der bliver mulighed for at komme hel tæt på de 9 meter høje skulpturer i hvidt beton.

Sidst på eftermiddagen sætter vi kurs mod Sjælland.

Prisen er inkl.

  • Bustransport, bro & færge
  • 1 x Rundstykke m/ost & 1 kop kaffe i bussen
  • 1 X Frokost Buffet på Fanø Krogaard
  • Rejseleder på hele turen
  • Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist

Vi forbeholder os mulighed for om nødvendigt at tilrette programmet efter forholdene samt naturens luner.

Påstigning

  • 8.00 / 17.50 Stenlille v/ Stationen
  • 8.40 / 17.10 Slagelse v/ Bus terminalen
  • 9.10 / 16.30 Korsør v/ Caspar Brands Plads

Med forbehold for ændringer